5 tips til en bedre økonomi

5 tips til en bedre økonomi

Vi vil alle sammen gerne have styr på økonomien. Men det kan være svært at finde hoved og hale i alle sagerne og svært at overskue, hvor man skal starte.

Her får du 5 gode tips til, hvor du kan rydde op i økonomien lige nu og her. Rådene kan du bruge til at komme godt fra start, og når du har fået styr på disse ting, så kan du stille og roligt bevæge dig over i mere avancerede clean-ups.

Vi skal alle sammen starte et sted, og her får du vores bud:

Step 1: Hvad er dine faste indtægter og udgifter?

Det allerførste step på vejen til et overblik over økonomien er at finde ud af, hvad du har af udgifter og indtægter i løbet af ugen. Indtægten kan være din løn, offentlige ydelser, boligstøtte mv., og udgifter er alt fra husleje, abonnementer, forsikringer, afbetalinger og andre ting, der fast trækkes månedligt, kvartalvis eller årligt.

Her tales der kun om de faste ting, så det burde ikke tage særlig lang tid at finde ud af, hvor meget det er. Grib mobilen nu – log på netbank og se, hvad der går ind og ud fast.

Når du har tjek på de to, trækker du den ene fra den anden, og så har du, hvad der er tilovers hver måned.

Total fast indtægt – total fast udgift = Tilbageværende beløb

Step 2: Planlæg dit madbudget

Efter step 1 ved du, hvor mange penge der er tilbage hver måned. Men det slutter jo ikke der. Der er flere udgifter i vores liv end de faste PBS’er. En er de vigtigste måske er maden. For uden mad og drikke, duer helten ikke.

Nogle mennesker køber bare det de vil, og når de vil. Men hvis du vil have styr på pengene, så skal der andre boller på suppen (apropos). Det er tid til, at du får et madbudget.

Det kræver lidt forsøg at finde ud af, hvad lige netop dit madbudget skal være. Det kommer an på dine madvaner. Om du køber meget dyre varer, kun discountmærker og spotvarer, og om du spiser meget ude (hos venner eller familie).

En god start er at forsøge sig med 1.500,- pr. voksen og 1.000,- pr. barn. om måneden.

Men husk i din testperiode, at madbudgetter er lavet for at spare. Det tæller ikke, hvis du har brugt det hele efter en uge, fordi du har købe take-away med levering alle dagene. Med et fast beløb til mad er det meningen, at du skal kunne styre, hvor meget du bruger. Du må kun skrue op for madbudgettet, hvis du virkelig ikke kan få det til at række – og så skruer du op med 100 kr. pr. person, ikke 1.000. Hvem ved, måske spiser du mere rugbrød end gennemsnittet.

Et godt tip er at købe ind til mange dage, så du ikke fristes af unødvendige tilbud hver gang, du handler. Du kan også planlægge dig ud af de dovne maddage ved at lave større portioner og fryse ned. Og så husk aldrig at købe ind på tom mave – så ender du helt sikkert med at putte nogle ekstra, lækre varer i kurven.

Step 3: Hvor meget er der tilbage, og hvad skal det gå til?

Når du har fået styr på først step og nu også dit madbudget, kan et simpelt regnestykke fortælle dig,  hvad du egentlig har tilbage om måneden til forbrug.

Tilbageværende beløb (step 1) – madbudget (step 2) = Dit månedlige rådighedsbeløb.

De penge, der er tilbage nu, står dig frit for at bruge på det, du vil. I teorien kan du bruge det hele på computerspil eller nye sko. Men men men, desværre skal vi jo også være voksne og fornuftige. Derfor er det en god idé, hvis du ønsker en bedre økonomi, at overveje dine penge og fordele dem fornuftigt.

Prøv at sætte dig selv lidt begrænsninger. Køb det, du skal bruge. Hvis der er noget, der ’’bare’’ frister, så køb det, når der er råd.

Vigtigst er nok den kedelige men dog nødvendige opsparing. Det er her du skal til at overveje, hvor meget du vil putte over på den hver måned. Hvis du beslutter dig for 500 kroner hver måned, så kan du faktisk rykke den ’’udgift’’ over til step 1 – og så er du endnu tættere på et ’’rigtigt’’ legebeløb her i step 3.

Et godt råd er, at du vælger et fast beløb, der skal overføres til din opsparing i starten af hver måned. Så kan du råde over resten af månedens penge, og hvis du så har været rigtig god og har mere tilbage, når måneden slutter – så kan du putte de overskydende penge over på opsparingen også.

Husk: Når det kommer til opsparing, tæller alt med! Det kan godt være det nogle gange ’bare’ er 10 kroner, men det tæller med i det store billede.

Step 4: Juster & optimer

Nu skal vi ned og pille ved detaljerne. Du har nu fået overblikket, og nu skal din økonomi blive BEDRE.

Tjek dine udgifter igennem. Der er selvfølgelig ting, som vi ikke kan gøre så meget ved lige nu og her. Vand, strøm og varme skal vi alle sammen betale, men du kan skrue ned for det. Du kan nok ikke mærke det lige i det sekund, du skruer ned for varmen, men på sigt kan du spare mange penge. To grader mindre i alle dine rum kan spare dig XXX kroner om året! (kan hurtigt googles…)

Det samme gælder jo din husleje. Den kan man ikke justere på eller gøre noget ved. Men der er ting som boligstøtte – hvis du ikke allerede får det men måske kan, så kan du søge om det her: https://www.borger.dk/boligstotte

Heldigvis er der ret mange mere eller mindre faste udgifter, som du kan justere på og se effekten af næsten med det samme! Tjek for eksempel:

  • TV-pakken: Betaler du for en TV-pakke men ser faktisk kun streaming? Så afmeld TV-pakken.
    Betaler du for en stor pakke men ser kun et par kanaler? Så skift til en udbyder, hvor du selv kan sammensætte pakken.
  • Telefonen: Vi kan næsten alle sammen spare penge på den her. Tjek løbende markedet – Der er stort set altid en udbyder, der giver dig mere telefoni og data for mindre, da selskaberne altid er i priskrig. Der er i øvrigt mange udbydere der har deleabonnementer. Så kan du dele med kæresten eller ungerne, og så er den samlede pris faktisk billigere.
  • Streamingtjenester: Betaler du til 5 forskellige streamingtjenester men bruger egentlig kun 2 af dem? Afmeld de andre. Du kan ALTID melde sig til igen, hvis du fortryder.
  • Fitness: Her skal du se dig selv i øjnene. Får du brugt det? Hvis ikke, så opsig det. Hvis du gør, men kun lidt, så se om du kan tilpasse dit medlemsskab bedre. Nogle centre tilbyder billigere medlemskaber, hvis du kan nøjes med at træne i 1 center.

Du har helt sikkert flere udgifter end dem, vi har nævnt her. Kig dem igennem. Kig også på nogle af dem, som ikke er faste på den her måde. Det kan eksempelvis være dit take-awayforbrug eller dit kaffeforbrug – kan du gå ned fra 5 gange om ugen til 3? Ligesom med opsparingen: Alt tæller!

Step 5: Work smarter – not harder

Lyder det hele for uoverskueligt? Magter du ikke gå i gang med de her steps? Bare rolig! Når det her er overstået, så er det bare at hente en app, der kan hjælpe med at holde dig i nakken.
Der er en masse af slagsen, så vælg den, du synes bedst om. Du kan eksempelvis prøve nogle af de her:
Lommebudget
Spiir
Wallet (fra din bank)

Brug for anden hjælp? Så kan du også give vores budgettool et forsøg. Det er smart, hurtigt og giver dig et overblik over din økonomi nu – og hvordan den ville se ud, hvis du sparer et par kroner her og der.

Held og lykke med din nye, bedre økonomi!