March 16, 2015
/ Autor:
Mette

Anja Philip og Jyllands-Posten rammer helt ved siden af

Anja Philip og Jyllands-Posten rammer helt ved siden af

Sidst i februar 2015 bragte Jyllands-Posten et debatindlæg skrevet af Forbrugerrådet Tænks formand Anja Philip. Debatindlægget er et direkte angreb på den private lånebranche samt uargumenterede beskyldninger for, at private lånevirksomheder ene og alene lokker danskerne i gældsfælder. Indlægget indledes med et skrækscenarie, som hænger ved igennem hele indlægget.

Sagen er bare den, at Anja Philip ikke har lavet sin research grundigt og kaster således bare med spredehagl. Herunder kan du læse Jens-Ole Kyhl Klitgaards direkte svar på debatindlægget samt på den kritik, som Anja Philip retter mod det private lånemarked.

Til Jyllands-Posten og Anja Philip fra Forbrugerrådet Tænk. Vedr. ”Debatindlæg: Ågerkarle udnytter sårbare forbrugere” (d. 21/2 2015 kl. 03:00)

Til Forbrugerrådet og Anja Philip: Indsigt gør jer til forbrugernes bedste repræsentant – ikke fordomme og primitive angreb

Jeg tillader mig at rette henvendelse til Jyllands-Posten, da Anja Philips indlæg om ’kviklån’ er faktuelt forkert, og derfor fortæller en forkert historie til danskerne. Det skader uberettiget den virksomhed jeg er ansat i – og den branche som vi opererer i.

Indlægget er også skuffende læsning da vi netop har lanceret et forbrugerklagenævn sammen med Forbrugerrådet, så forbrugere der føler sig snydt, har et eksternt sted at klage. Det er fire firmaer fra branchen der i øvrigt finansierer nævnet.

Håbet er, at jeg med både brancheindsigt og praktisk erfaring fra den førende service i Danmark af kortfristede ikke-bank lån, VIVUS.DK™, kan give læserne de faktuelle rettelser. Lad mig derefter også kort slå fast: Jeg repræsenterer ikke branchen, men den virksomhed jeg er ansat i.

Anja Philip lægger ud med at beskrive et offer, Peter, som er førtidspensionist og retarderet. At Peter i en sådan situation skylder 400.000 kr. er jeg enig i, er uhensigtsmæssigt. Der skal nu udpeges en skurk, og her vælger Anja Philip at pege på alle de virksomheder, der låner penge ud til privatpersoner – som ikke er banker. Hun kalder dem alle for ’kviklånsvirksomheder’ og ’ågerkarle’, og tøver ikke med at tale nedladende om disses moral.

Dét ikke at kende branchen ordentligt inden man skriver et nedladende indlæg som kommer på forsiden af jp.dk, er i mine øjne ikke i orden. Slet ikke når jeg i marts 2014 har skrevet til selveste Anja Philip omkring en dialog – hvor jeg i øvrigt aldrig har modtaget et svar.

→ Tilbage til Peter: Udlånsvirksomhederne og deres ejere eller deres ansatte har intet incitament til at gøre Peters liv til en pine. Tværtimod ønsker de blot at dække hans behov – såfremt de vurderer, at han kan betale, og hvis han ønsker at betale penge for den serviceydelse som de leverer.

Man har som udlåner, om man er bank, eksternt finansieringsselskab, familie eller ven, kun adgang til en begrænset mængde information til at træffe sin beslutning ud fra – og man kan desværre ikke altid 100 % nøjagtigt forudse fremtiden eller den aktuelle situation når man giver et lån. Og særligt ikke når man er en ung branche uden mange årtiers dataindsigt.

Derfor kan man også spørge sig selv: Ville det have været bedre, at Peter havde lånt de 400.000 kr. af sin familie, for derefter at skabe en familiekrise fordi pengene var blevet ødslet væk, og nu kunne de i øvrigt ikke tilbagebetales? Herefter kan man spørge: Hvis Peter ikke betaler sine ’kviklån’ tilbage, hvem står så som taberen? Peter og hans familie eller kviklånsvirksomhederne? Her vil jeg gerne afsløre svaret: Kviklånsvirksomhederne.

Herudover, er jeg er nødt til at kommentere på Anja Philips mange fejlagtige udtalelser – som i øvrigt er baseret på medie-skabt fakta og fejlbehæftede rapporter:

”SMS- og weblån for omkring 100 mio. kr. hvor en fjerdedel ikke kan betale lånet tilbage”

For det første glemmer Anja Philip at fortælle om forskellige lånekategorier. Heraf er den kortfristede lånekategori som Anja Philip refererer til, den absolut mindste, og den kategori med den absolut svageste datavaliditet.
Anja Philip udtaler, at ca. en fjerdedel af alle kunder med denne type lån ikke betaler deres lån tilbage, det er faktuelt forkert. For det første har det historisk set ikke været alle udbydere, der deltog i statistikken. For det andet, har der været definitions-problemer fra de rapporterende virksomheder omkring hvad en ikke-betalende kunde er. Ifølge EU, er definitionen på en ikke-betalende kunde, at kunden senest 90 dage efter forfald ikke har betalt. I rapporten fra Forbrugerombudsmanden (som Anja Philip henviser til), har der ikke været en entydig og klar definition. Dette har medført, at nogle af lånevirksomhederne også har indrapporteret hvor mange der ikke betaler på selve forfaldsdagen. Med hastigheden på bankoverførsler, der er i Danmark, hvor enhver ved, at der kan gå op til 4 hverdage før en betaling lander på modtagers konto, er denne forsinkelse noget man i stor stil oplever som erhvervsdrivende i Danmark. At drage konklusioner baseret på tal, hvor man ikke har undersøgt de bagvedliggende faktorer, er simpelthen ikke acceptabelt. Jeg kan afsløre at tallet er langt fra virkeligheden, og at ikke-betalende kunder ligger en god del under 10 %. Vi arbejder desuden på at mindske andelen af dårlige betalere, men Rom blev altså ikke bygget på én dag.

”Kviklånsudbyderne kreditvurderer ikke særlig godt”

I tilfældet med web- og SMS-lån så er det gennemsnitlige lånebeløb ca. 2.500 kr.. En kreditvurdering skal være proportionel med lånebeløbet, og det er klart at man ikke går ind og tager sikkerhed i låneansøgerens aktiver, når lånebeløbet er så lavt. Derudover, har jeg kendskab til de udbydere, der er på markedet, og mig bekendt laver hele markedet opslag hos de forskellige kreditbureauer, når de kreditvurderer (Experian RKI og Debitor Registret). Igen, Anja Philip har tydeligvis ikke gjort sig umage med at sætte sig ind i branchen.

”Så høje renter, at de betaler for dem der ikke betaler tilbage”

Renterne der betales – og det gælder for alle låntyper – er bestemt, så de bl.a. også dækker over kreditrisikoen (altså den forudbestemte sandsynlighed for tab).

”Personlige tragedier, psykiske lidelser pga. overgældsætning”

Dette område er noget som hele udlånsbranchen skal arbejde med at blive bedre til. Banker, finansieringsselskaber, bilforhandlere, møbelforretninger, osv.. Vi er, som kreditformidlere og långivere, ansvarlige for, og uden interesse i, at låne ud til danskere, der ikke kan betale tilbage. Dette er dårlig forretning, og en dårlig oplevelse for kunden – derfor, igen, dårlig forretning. Her kunne vi som lånevirksomheder godt ønske os et register over danskere som myndighederne ville anse som ikke værende i stand til at tage vare på sig selv og/eller et frivilligt ’nej tak til lån’-register. Glædeligvis har medlemmer fra brancheforeningen ’Finans og Leasing’ netop i 2014 lanceret Experian KreditStatus, og her kan man som udlåner få et overblik over låneansøgerens udestående lån os andre udbydere. Jeg kan fx fremføre, at mere end 50 % af låneansøgerne hos VIVUS.DK ikke har usikrede forbrugslån andre steder. Denne adgang til gælds-situations-data kan og vil også være med til at øge den ansvarlige långivning i Danmark, og mindske overgældsætningen.

”Kviklån kan have årlige omkostninger på op over 1.000 %”

Her er jeg nødt til at lyde lidt provokerende: Anja Philip – har du prøvet at undersøge, hvorfor ÅOP’en stiger til over 1.000% på nogle låntyper? Hint: Hvis låneperioden på et lån er mindre end ét år, vil ÅOP’en stige eksponentielt for hver dag mindre end et år det løber. Låner man fx 1.000 kr. hos os i 2 dage, er ÅOP 89.727.046%. Kunden betaler dog kun 78 kr. – og hvis kunden bliver forsinket med betaling kommer kunden ind i et helt normalt rykkerforløb – fx som hos et teleselskab eller hvis man ikke betaler sin elregning. Det er altså en myte, at nogle danskere ender med at skylde flere hundrede tusinde kroner fordi de lånte en tusindlap. Vi er tvunget til at oplyse ÅOP som ikke giver mening i forhold til vores produkt VIVUS.DK™, og dette udnytter nogle selvudnævnte ’låneeksperter’ fx Anja Philip til at køre smædekampagner. Dét synes jeg er usmageligt, og det løser i hvert fald ikke problemet med overgældssatte danskere, det skubber bare fokus i en helt anden retning.

Vi kan vende øjne af lån og sige: ”Det er noget griseri og ågerkarleri. Lån er noget skidt – dyre renter. Føj, de vil bare tjene penge på de fattige.”.

Vi kunne også sige: ”Der er en masse låneprodukter på markedet – og danskerne kan frit vælge hvad de gerne vil bruge for et produkt. Det er nogle steder også nemt at se hvad det koster og hvad produktet tilbyder, og jo flere produkter der er tilgængelige desto højere bliver konkurrencen, og jo bedre bliver produkternes fit til danskernes behov.”

Hvad med, at Forbrugerrådet for eksempel fokuserede på at øge kundetilfredsheden i branchen, og kiggede på, hvad danskerne rent faktisk har af erfaring med disse services og/eller virksomhederne. Jeg kan i denne forbindelse forelægge, at VIVUS.DK™ dags dato har en kundetilfredshed på 9,5 ud af 10,0 bedømt af ca. 2.000 danskere, der har benyttet sig af vores produkt. Og nej, vi køber ikke anmeldelser. De flotte anmeldelser, og det jeg oplever i min dagligdag, fortæller mig, at vi dækker behovet for kortfristede lån på bedst mulige måde, og at kunderne værdsætter det vi tilbyder.

Vi investerer mange millioner årligt i udvikling af vores produkt, for at lave det endnu bedre. Alle virksomheder, der udbyder produkter og services til privatpersoner, lever i dag og i fremtiden af kundetilfredshed – og her skal de virksomheder med det højeste serviceniveau, bedste pris og mest transparente produkt, nok vinde kampen. Det gælder også i lånebranchen!

Jens-Ole Kyhl Klitgaard
Direktør i Danmark, 4finance Group (som har låneproduktet VIVUS.DK™ der yder kortfristede lån til mere end 50.000 danskere)

Læs Anja Philips debatindlæg i Jyllands-Posten her

¿Quieres tu primer préstamo ya?

Consigue tus primeros 300€ sin intereses ni comisiones, y devuélvelos en 30 días

Solicita tu crédito ahora

Måske vil du også kunne lide...