De bedste rejseapps til din ferie

rejseapps

At komme ud og rejse er noget, vi allesammen kan lide. Rejser giver minder, oplevelser og fornyet energi. Rejser styrker dit sind og giver dig mere overskud til hverdagen, når du kommer hjem igen.

Men at rejse er ikke noget, du gør hver dag. Måske ikke engang hvert år. Selvom det bliver billigere og billigere at komme afsted, så er det ikke os allesammen, der har råd til at tage afsted så tit.

Derfor vil vi gerne have mest muligt ud af vores ferier. Vi vil gerne have de bedste oplevelser og de bedste minder.

De bedste steder er dog tit gemte perler. Du kender det nok fra din egen by. Der er turistgaderne, og så er der de lokale spots, hvor for eksempel maden er billigere, betjeningen er bedre, og prisen er måske endda lavere.

Hvordan finder du gemte perler i områder, du ikke kender, og du aldrig har besøgt før?
Der findes heldigvis en masse rejseapps, der kan hjælpe dig på vej. 

Hvis du skal rejse rundt i Europa, kan du bruge flere GB data, uden at det koster dig ekstra. EU har nemlig lavet en lov, der gør det nemmere at bruge mobilen i EU-landene. Så tjek med dit teleselskab, hvor meget du kan få lov og bruge, når du rejser i Europa.

Nogle abonnementer lader dig endda bruge data uden for EU. Skal du på en længere tur, og vil du gerne kunne komme rundt med mobilen, kan du overveje at få sådan et abonnement.

Så er du nemlig klar til at kaste dig ud i rejsen og få den bedste oplevelse.

Guides til madsteder

Uden mad og drikke, duer helten ikke. Der skal mad til, og vi har da også allesammen feriebilleder, hvor vi sidder ved morgenmadsbordet eller fra restauranten til aftensmaden.

Og er der noget, der er øv, så er det dårlig mad til en dårlig pris. Du kan ikke altid stole på de helt store sider som TripAdvisor og Yelp, når du skal finde en god restaurant. De sider kan man nemlig snyde som firma.
Der findes faktisk en historie, hvor det lykkedes en englænder at blive nr. 1 restaurant i London på TripAdvisor – restauranten fandtes bare ikke. Det var løgn og latin det hele.

Du kan heller ikke altid være sikker på, at den bedste madoplevelse er på den restaurant, der ligger midt i byen. Eller lige ved siden af museet. Eller tæt på stationen.

Selvfølgelig er det hele ikke fup. Du kan være heldig, og der findes helt sikkert gode restauranter de steder også!

Men vil du kigge lidt mere på inspiration til gode steder at spise på din rejse, er der et par ting at gøre.

Hashtag 

Søg på hashtag (#) – fx på Instagram. Du kan søge på ‘barcelonafood’ og vælge ‘tags’. Så kan du se alle billeder fra folk, der har hashtagget deres billede med det. Og ser du et billede, der ser lækkert ud, kan du de fleste af gangene se, hvor billedet er taget.

Der bliver nemlig oftest brugt geotag eller ‘check in’ på billederne. Der, hvor man vælger at sætte på, hvor billedet er taget. Sådan kan du se, hvilken restaurant billedet er taget på og prøve at besøge den. Ellers står det også tit i et andet hashtag på samme billede.

Søg
Søg via de sociale medier. Fx som instagram, og søg på barcelona food. Så får du listet profiler, som fungerer som lokale madguider og viser billeder og skriver små anmeldelser fra lokale steder. Der ser du tit lidt nyere og mindre turistede steder end dem, du vil se på fx TripAdvisor.

Prøv også sider som Pinterest, som også giver dig listevis af gode restauranter at spise på. Det gælder i øvrigt også aktiviteter at lave i byen. 

Apps til mad 

  • Instagram
  • Pinterest 
  • Foodspotting
  • Zomato
  • LocalEats

Guides til transport

Det kan være besværligt at finde rundt i udenlandske bus- og togsystemer. Desværre har de fleste lande eller byer sin egen app til formålet, så det kommer helt an på, hvor du skal hen. Der skal du lige søge lidt bedre frem til den.

Hvis du er i et land, hvor Uber og/eller Lyft er lovlige – så kan det helt sikkert anbefales at downloade de to apps. Konceptet er ligesom taxaer, bare normalt billigere, og du skal ikke stå og famle rundt med kontanter og kort – du betaler bare over appen. 

Du kan også bruge Google Maps til at komme rundt. Først og fremmest fordi den viser dig gåruter, så du kan gå rundt og se mere af byen, hvis du har god tid. Men Maps kender faktisk også til offentlig transport de fleste steder i verden. Du skal bare lige være opmærksom på, at de ikke altid er opdaterede på ændringer i køreplaner osv.

Apps til transport: 

  • Uber
  • Lyft
  • Google Maps
  • Lokale apps

Guides til turistattraktioner 

Hvad skal man lave, når man render rundt i sådan en ny by? Jo, det er faktisk nemt nok at finde ud af. 

Her kan apps som TripAdvisor faktisk være en god hjælp. Her finder du nemlig alle de større turistattraktioner i byen. De er endda rangeret efter, hvad folk bedst har kunnet lide, altså hvad de har ratet højest.

Det er selvfølgelig ikke en garanti for, at du er enig i det. Men hvis du bruger lidt tid, kan du sagtens finde noget for dig også. Listerne viser nemlig alt fra museer og gamle bygninger til dyreparker og forlystelser. 

Apps og sociale medier er også gode her. Især Pinterest, hvor du kan søge på ‘things to do in Barcelona’. Så kommer der masser forslag! Du kan selvfølgelig også søge på noget mere specifikt som eksempelvis ‘cheap things to do in Barcelona’. Så får du ikke lister fuld af aktiviteter med dyre entrépriser.

Apps til attraktioner:

  • TripAdvisor
  • Pinterest 

Spørg publikum 

Har du forsøgt dig med søgninger og rejseapps uden held – eller gad du slet ikke begive dig ud i det besvær, så spørg nogen!

De lokale ved bedst. Det er deres by.
Det betyder ikke, at du behøver stoppe folk på gaden og spørge, hvor du skal spise i aften. Bare spørg på dit hotel. Eller hvis du sidder på en café, så spørg tjeneren.

Der kan du også være lidt specifik, hvis du nu fx har lyst til burger. Så spørger du bare ‘Undskyld, hvor er byens bedste burgere?’. Så kan de fortælle dig deres personlige favoritter.

Igen, det er jo ikke sikkert, at du er enig med dem. Det er smag og behag. Men du har fået nogle forslag og kan kaste dig ud i det. Du kan også tage de 2-3 bedste forslag og så finde billeder og anmeldelser derfra på nogle af de apps, vi allerede har nævnt. Og bare rolig, det er ikke første gang, de mennesker er blevet spurgt om sådanne ting.

Du kan selvfølgelig også gå til dine egne sociale medier og spørge. Du kender helt sikkert nogen, som har været i byen før og har teste nogle steder af. Så hvis du bare spørger: Er der nogen, der kender gode restauranter i Barcelona? Ja, så er der nok nogen, der kommer med nogle gode forslag.

Hvad med data og udland?

I dag har vi stort set allesammen fri data i EU med i vores abonnement. Hvis du er i tvivl, så tjek op på det inden du tager afsted på rejsen. Det kan du gøre ved at kontakte dit teleselskab. 

Normalvis får man også en sms, når man ankommer i et nyt land. I den besked står priserne oplyst. 

Hvis du rejser uden for EU, og ikke har data i dit abonnement til det land, så er der stadig lidt ting, du kan gøre:

1)Tjek alt hjemmefra
Du kan planlægge og gemme de steder, du skal hen, hjemmefra. Altså enten helt hjemme hos dig selv eller på det hotel, du bor på. De har normalt WiFi, så du kan bruge deres internet, før du begiver dig uden for hotellets fire vægge.

2) Køb en fysisk guide
Det er godt nok ikke så 2019 at gøre, men der er også fordele ved at rende rundt med en fysisk bog. Den løber nemlig ikke tør for strøm… Du kan også nemt skrive noter i den, og der plejer at være et kort over det sted, du er.

Du kan fx købe den danske “Turen går til”-serie, men ellers er Lonely Planet den største rejseguide i verden. De har lavet en “pocket guide”, hvor rejsebogen er væsentlig mindre og supernem at have i tasken, når du er rundt. Serien er også ny og har vildt mange anbefalinger til mindre kendte spisesteder, så du undgår de største turistfælder.

3) Køb et datakort
Er du helt afhænding af nettet og bare skal være på – så hop ind i en telebutik og køb et datakort. Det kan man sagtens. Men du skal bare vide, at det ikke er billigt! 

Power up!

Powerbank eller oplader
Hvis du skal bruge din mobil meget på ferien, ja, så er det helt oplagt at have en (altid opladet) powerbank med dig rundt.

Særligt når du bruger mobilen til både billeder på kameraet eller som vejviser, så bruger den bare megameget strøm. Så kan du altid lige oplade den – bare husk også at oplade powerbanken, når du er hjemme på hotellet.
Har du ikke sådan en – så bare husk din mobiloplader. Der er stik over det hele – så kan både dig og mobilos lade op, mens I får en forfriskning. 

Scroll to Top