Få en oplevelsesrig efterårsferie

Efterårsferie

Har du fri i efterårsferien, er det en oplagt mulighed at tage på oplevelse og komme væk fra hverdagens stress og jag – om så det kun er for en dag. Over hele landet byder efterårsferien på spændende oplevelser. Her får du et overblik over aktiviteter til en oplevelsesrig efterårsferie, både med og uden børn.

Efterårsferie med børn

Har du børn er efterårsferien ideel til at tilbringe den kvalitetstid med dem, som det sjældent bliver til i hverdagen. Da børn sjældent kan sidde stille længere tid ad gangen, kan det være en god idé at tage dem med på oplevelse.

Halloween i Tivoli

Hvad end du bor i København eller Aarhus byder Tivoli og Tivoli Friheden indenfor til en (u)hyggelig Halloween i efterårsferien. Tivoli byder blandt andet på græskarudskæring, Halmballelabyrinten og meget mere. Der er altså både noget til store og små vågepelse og de mere forsigtige. Med andre ord tilbyder Tivoli en komplet oplevelse for hele familien i efterårsferien.

Haven har åbent i perioden 9. oktober til 1. november. Entrépris er 99 kr., og et turpas koster 209 kr. Den samlede pris for en familie på fire er dermed 814 kr., hvis begge børn er over 8 år og skal have turpas, altså fire entrebilletter og to turpas. Er I som forældre også vilde med forlystelser løber prisen op i 1.232 kr. for fire entrebilletter og fire turpas.

LÆS MERE: Forbrugslån

Saml pynt til juledekorationerne

Bor I tæt på natur, er det ikke for tidligt at samle pynt til juledekorationerne – og hvilken bedre anledning til at tage børnene i hånden og komme ud og få noget frisk luft. I er sammen på en anden måde end til hverdag, hvilket børnene vil elske. Har I lidt kørsel til skoven er det oplagt at smøre en madpakke og gøre det til en heldagstur. Gode oplevelser behøver ikke altid koste penge, og I får rig mulighed for at snakke sammen og pjatte rundt i skovbunden. Total afslapning for hele familien.

Lån et kæledyr

Du har måske ikke overskud til at planlægge det helt store i efterårsferien – måske har du kun fridage. Hvorfor ikke give dine børn deres eget projekt at hygge sig med, mens du arbejder? At have et kæledyr til hverdag kan være en stressfaktor, hvorfor det kan være en fordel for begge parter at låne et kæledyr af familie eller venner. De kan “slappe af” og dine børn kan hygge sig med at passe på et andet levende væsen. Det er en sjov og anderledes måde at holde ferie på, både for dig og dine børn.

Efterårsferie uden børn

Efterårsferie uden børn er ofte lig med tid til at dyrke tosomheden, og hvilken bedre anledning til at tilbringe kvalitetstid i hinandens selskab?

Minicruise på Oslobåden

Oslobåden tilbyder to-dages ultimativ forkælelse med romantiske middage, maritim forkælelse ombord samt en dag i Oslo. Det er således en perfekt mulighed for at komme lidt væk fra hjemmet, bare for en stund, i omgivelser, der indbyder til, at I uforstyrret kan nyde hinandens selskab i fulde drag.

Minicruise på Oslobåden kan fås fra 398 kr. per person. Det er altså langt fra en uoverskuelig omkostning, hvis I ønsker at lave noget sammen i efterårsferien. Desuden er det muligt at foretage en række tilkøb, der gør turen ekstra luksuriøs.

LÆS MERE: Minicruise på Oslobåden

Kulturnat i København

Bor I i, eller i nærheden af, København, behøver I ikke tage langt for at få en anderledes oplevelse sammen i efterårsferien. Med et kulturpas åbner der sig en ny verden af eksklusive og anderledes oplevelser rundt i hele København. Der er således noget for enhver smag.

Kulturnatten finder sted fredag den 9. oktober. Et kulturpas koster 90 kr.

Sejltur og picnic i Københavns kanaler

Hvis efterårsvejret viser sig fra sin bedre side, kan I med fordel leje en GoBoat og tage på romantisk picnic rundt i Københavns kanaler. Det er en unik mulighed for at lukke omverdenen ude og bare sejle rundt i jeres egen verden – og så er Københavns kanaler jo oven i købet smukke!

En GoBoat skal bookes 48 timer i forvejen. Priserne varierer efter, hvor lang tid I ønsker at have båden. En time koster 399 kr., to timer koster 749 kr., mens tre timer koster 999 kr.

LÆS MERE: Hurtiglån

Mulighederne i efterårsferien er mange, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. De fleste byer har arrangementer i forbindelse med efterårsferien, så hvis vores forslag ikke lige fangede dig, kan du altid holde øje med, hvad der sker i netop din by.

Måske vil du også kunne lide...

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial
Scroll to Top