Hvad gør man, når man ikke kan tilbagebetale sin gæld?

Hvad gør man, når man ikke kan tilbagebetale sin gæld

Ikke at kunne tilbagebetale gæld, er en situation, man aldrig vil ønske at komme i. Alligevel sker det af og til. Man har taget et lån for at få råd til drømmerejsen. Man havde skabt plads i budgettet til tilbagebetalingen af lånet, men så sker der noget uventet. Det kan være en akut udgift som en værkstedsregning for bilen eller måske en tandlægeregning. Det kan også være, at indkomsten er ændret i negativ retning. Hvad gør man så, når man ikke er i stand til at tilbagebetale gæld?

Her er nogle konkrete råd:

Hvad gør man, når man ikke kan tilbagebetale sin gæld

  • Sørg for at kontakte din låneudbyder, så snart din økonomiske situation ændrer sig. Hvis det er en akut situation, kan du højst sandsynligt indgå en aftale om at blive fritaget for afbetaling af lånet i en måned. Er din situation mere permanent, er det også muligt at finde en løsning.
  • Læg et budget: Du kan få hjælp af din bankrådgiver til at oprette en budgetkonto. Det kan være nemmere at finde penge til at betale din gæld, hvis du prioriterer den. Læg et budget til faste udgifter. Læg dernæst et madbudget, og sæt derefter så mange penge som muligt til side til tilbagebetaling af din gæld.
  • Vær på udkig efter ekstra indkomstmuligheder: Hvis det viser sig, at du ikke har penge tilovers efter betaling af faste udgifter og mad, kan du se dig om efter bijobs og måske tjene et par tusinde kroner ekstra om måneden. Der findes facebookgrupper, hvor der tilbydes arbejde og arbejdskraft. Her kan du tilbyde at udføre mindre jobs mod betaling. Husk selv at indberette din indtægt til SKAT, da du ikke kan regne med, at en privat arbejdsgiver gør det for dig. Du kan også sælge ud af gamle sager som tøj eller gadgets. Hvis det er tilladt, hvor du bor, kan du også prøve ting som Air BnB. Her lejer du din bolig eller et værelse ud til turister. Det er en god ekstra indkomst.

Det er altså langt fra en håbløs situation at være i. Det er absolut ikke noget at skamme sig over, hvis den økonomiske situation ændrer sig uden varsel. Du kan være sikker på, at din låneudbyder har været ude for lignende situationer før.

Måske vil du også kunne lide...