hvorfor holder vi påske

Hvorfor holder vi påske?

Påske er lig med påskeharer, påskeæg, påskeliljer, påskefrokost. Vores brug af gule farver og nok også chokolade stiger markant i de dage.

For nogle er påsken en stor højtid med mange traditioner, og for andre er det en undskyldning for lidt samvær og ekstra god mad.

Men, hvorfor holder vi det overhovedet? Hvad går det ud på?
Læs med her, når vi forklarer, hvad påske går ud på.


Hvornår er påske?

Et af de største mysterier omkring påsken er, hvorfor den nogle år falder tidligt og nogle år falder sent. Vi har stort set alle sammen hørt nogen sige ‘Ja, men påsken falder jo også tidligt i år’.

(Det er så indviklet, at) Det er virkelig indviklet, så læs godt med:

Påsken falder altid efter første fuldmåne, efter første søndag efter 21. marts.


Hvorfor er der påske?


Påske fejres i mange religioner, men herhjemme er det mest den kristne tradition.
I dag fylder kristendommen måske ikke så meget i påsken mere, men det er alligevel der, helligdagene kommer fra.

Her er forklaringen bag de forskellige dage i påsken:

Palmesøndag:
Jesus red ind i Jerusalem. Folkene var begejstrede og strøede palmeblade for hans fødder.

Skærtorsdag: Jesus vasker disciplenes fødder. Skær betyder ren.
Han spiser sit sidste måltid sammen med dem – og kalder det sit blod og legeme. Nadvaren indstiftes denne dag.

Langfredag: Jesus korsfæstes og lægges i graven om aftenen.

Påskelørdag:  Egentlig ikke nogen helligdag. Dagen er en sørgedag over Jesus død.

Påskedag (søndagen efter): Jesu grav findes tom.

Kristi Himmelfartsdag: 40 dage efter påske. Her fejres Jesus himmelfart. Ifølge Biblen kan Jesus, mellem påske og Kristi Himmelfartsdag, vise sig i glimt.

Men hvordan er det gået fra, hvad der skete de dage, til at vi holder fri i dag?
Det var oprindeligt jøderne, som fejrede højtiden. Hos dem hedder det Pesach, og man bruger dagene til at minde og fejre, at de mange jødiske slaver blev befriet i Egypten.

Da Jesus palmesøndag kom til Jerusalem sammen med sine disciple, var det fordi, de skulle fejre Pesach. Og der skete jo så alle de ting, vi har læst ovenfor på de forskellige dage, som har gjort, at vi i dag holder påske – altså for at mindes Jesu død og opstandelse.

Det er derfra, at de kristne har fået deres påske, og det er jo den religion, der danner grundlag for helligdagene i Danmark.

De små traditioner

Påskeharen ja, hvad har den egentlig med jødiske traditioner og Jesus at gøre? Ingenting.. Påskeharen kommer oprindeligt fra Tyskland. Han fungerer jo egentlig som en slags sød og behåret mini-julemand, der gemmer æg i haven til børnene.

Påskeæg er en stor del af den danske påsketradition. Farvningen af æg går helt tilbage til 1600-tallet, hvor Christian d. 4.’s datter, Leonora Christine, fortæller, at hun byttede malede æg med en medfange i Blåtårnet.

Ægget har også altid været et symbol på liv, ligesom kyllingen inden i ægget bliver symbol på Jesu opstandelse.

Men i dag fungerer påskeægget jo som en slags gave. Vi giver børnene påskeæg – primært i form af slik. Påskeæg kan også være en ‘’rigtig’’ gave, hvor du i påskedagene får en lille ting.

For os voksne bruges påskeægget nok mest som en undskyldning for lidt lækkert slik. Påskeægget er jo mest lig med chokolade end deciderede æg.
Det skal dog siges, at selve æg-delen stadig bruges og især anvendes som pynt. Mange familier har en påsketradition om at male og pynte æg, som så holder hjemmet fint i helligdagene.

Gækkebrevet var egentlig slet ikke et brev til at starte med. I gamle dage lagde man en vintergæk et sted, hvor ens crush ikke kunne undgå at komme til at røre ved den. Rørte man den, ja så var man giverens ‘gæk’ året efter. Altså en slags mini-kærestebrev.

Senere blev det skik at skrive et brev med vers og lægge vintergækken ved. Et sukkeræg skulle gives som bod, hvis den udkårne ikke gættede brevskriverens identitet.

I dag er det mere en mini-prank vi kan lave på venner, familie eller kollegaer. Hvis de ikke gætter, at det er dig – ja, så skylder de et påskeæg (læs: chokolade)!


Påske i resten af verden



Påsken er ikke ens verden over. Faktisk bare her i norden holder vi det helt forskelligt. Finnerne og svenskerne har eksempelvis ikke ligeså mange fridage som os.

I Polen er der dømt vandkamp i påsken. Det kan både være i folks baghaver privat, men kan også sagtens finde sted mellem to fremmede på gaden.

Er man til noget med duft, kan man prøve Rumænien. Her sprøjtes der parfumer på single kvinderne. Der er en dag, hvor det går ud over single kvinder og en, hvor det er single mænd.

Italien og Spanien er påsken en meget, meget stor højtid. Her kan man opleve deciderede optog med musik, udklædninger, store Jesus figurer og også nogle med Jomfru Maria. Det er lidt forskelligt, hvordan det fejres. Nogle steder er det er sørgeoptog og du kan opleve stærkt troende tilskuer græde ved synet.