Vil du også leje et sommerhus? Sådan gør du

sådan lejer du et sommerhus

Sommer er en skøn tid. Det er der ingen tvivl om. For mange er sommer lig med fri fra skole, studie og arbejde. Altså, sommer = ferietid.

Men det er ikke alle, der har lyst til at rejse ud af landet. Eller måske har de lyst men ikke råd eller tid. Her kommer det perfekte alternativ: Sommerhuset.

Indbegrebet af den gode, gamle, danske hygge finder du i sommerhuset. Du kan næsten dufte græsset, smage jordbærene og høre pejsen knitre om aftenen bare ved tanken.

Men, selvom sommerhussalget stiger og stiger i Danmark, så er det jo altså ikke os allesammen, der har råd til sådan et.

Hvad gør du så? Du vil gerne i sommerhus. Men du har ikke et. Ja, så lejer du et sommerhus. Vi guider dig til, hvordan du og hvor du kan leje et sommerhus i Danmark.

Sådan lejer du et sommerhus

Leje af sommerhus er heldigvis ret nemt og ret trygt at gøre. Der er rigtig mange, der benytter sig af det hele året rundt. Derfor er det også mange firmaer, der lever af at leje sommerhuse ud.

Hvis du er interesseret i at leje et sommerhus, er der umiddelbart 3 veje at gå. Men først, så tænk lidt over, hvornår du vil afsted og hvor du bare sådan nogenlunde vil hen. Skal du leje et sommerhus i Nordjylland, i Nordsjælland, Syddanmark osv. osv. Så kan du nemlig starte jagten lidt mere præcist med det samme.

De 3 måder at kommet til at leje et sommerhus er:

  1. Online
    Som sagt findes der rigtig mange firmaer, der udlejer sommerhuse. Det betyder rigtig mange hjemmesider, hvor du kan leje igennem.

    Tjek for eksempel:
    – Sologstrand.dk
    – Dancenter.dk
    – Novasol.dk

    Nu du alligevel kigger online, så husk også Airbnb. De er jo ikke typiske, når det kommer til sommerhusudlejning, men der er faktisk ret mange udlejere, som bruger det.


  2. Gennem arbejde
    Nogle arbejdspladser og især fagforeninger har ferieboliger til rådighed, som de lejer ud til ansatte og medlemmer. Det er selvfølgelig forskelligt, om din arbejdsplads eller fagforening overhovedet tilbyder det, og hvis de gør, hvor det så er.

    Men spørg omkring dig. Det kan du lige så godt. Fordelen her er, at det først og fremmest er testet af og trygt. Du er ikke den første, der besøger stedet. Der er altså stor tiltro til udlejer og hele processen i at ankomme, nøgler, forlade stedet igen osv.

    Og for det andet, så plejer det at være både lidt billigere og nogle ekstra gode steder.
    Ulempen er til gengæld, at der er rigtig mange om budet. Derfor er der ofte lang ventetid, som jo ikke kun kan være lidt irriterende, men også kan hæmme spontaniteten rigtig meget. Det er altså ikke længere et spørgsmål, om du skal i sommerhus næste weekend, men om du skal næste år.

  3. Du kender en, der kender en
    Klassikeren, når man skal få noget som helst gjort i livet. Du skal bare kende en, der kender en.

    Der findes nemlig masser mennesker, der har sommerhuse, men som ikke normalt lejer sommerhus ud. De er altså ikke at finde på hjemmesider, Airbnb eller andre gode steder.

    Sådanne sommerhuse er kun tilgængelige for folk, som kender ejeren. Eller, kender en, der kender ejeren.

    Det kræver selvfølgelig, at ejeren vil leje ud overhovedet og at de ikke selv bruger huset lige der, hvor du gerne vil derop. Men det giver jo næsten sig selv.

    En af fordelene her er, at prisen ofte er markant lavere. Det bliver lagt lidt på gefuhl. ‘’Nå, vil de leje mit sommerhus? Okay, jamen så bare… 500 kroner?’’ Okay, det var et fiktivt eksempel, men du forstår, hvad vi mener.

    En ulempe kan dog være, at du ikke er garanteret, at du kan finde noget, og altså ikke er garanteret, at du kan komme afsted netop de dage, du havde i tankerne. Men er du fleksibel med datoer, er det en fornuftig måde at komme i sommerhus på.


Spørg i dit netværk – måske er der nogen, der kender nogen.

Så meget koster det at leje et sommerhus


Som vi jo allerede kan fornemme lidt, så kan prisen variere rigtig, rigtig meget. Det kommer an på, hvordan du har fundet sommerhuset.

Men her kigger vi på generelle priser, når du lejer et sommerhus via et firma, du finder online.

Her er lidt priseksempler for 2 voksne i en uge:
Nordvestjylland: Priser fra ca. 2500,-
Møn: Priser fra ca. 2000,-
Bornholm: Ca. 2.800,-

Gode steder du kan leje sommerhus

Det er jo nemt at sige, at hele Danmark er dejligt, og du derfor kan finde gode steder over hele landet. Så det siger vi altså.

Men men, det er klart, at nogle områder i landet er mere populære end andre.
De største sommerhusområder er blandt andet…

Jylland: Områder nær Vesterhavet, gerne lidt nord på. Tjek blandt andet: Hirtshals, Løkken, Klitmøller, Skagen.

Bornholm: Hele øen er populær, men mange søger områder som Allinge og Svaneke.

Sjælland: Her søger de fleste nord eller syd. Se efter steder som Møn, Tisvilde, Gilleleje eller måske mod Odden.

Øerne: Alle øer er gode til sommerhuse.  Men især Langeland, Samsø og Anholt er populære.

Hvis du mangler lidt mere inspiration til ferie i Danmark generelt, så kan vi anbefale du læser vores blog om staycation. Den kommer med tips og tricks til aktiviteter og steder, der er gode at besøge.

Lej sommerhus udenfor Danmark

Vi har kigget på sommerhuse i Danmark i det her indslag, men du kan selvfølgelig også leje sommerhuse uden for landet.

Det fungerer på mere eller mindre samme måde, som når du skal leje sommerhus i Danmark.

Hvis du scroller tilbage i artiklen til afsnittet ‘Sådan lejer du’ og går ind på en af de sider, vi foreslår, kan du bare søge på ‘Sommerhus i Europa’. Du kan også søge på det land, du leder i. Fx ‘Lej sommerhus i Spanien’.

Så altså: Tjek nettet, tjek gennem arbejde eller se om du kender nogen, der kender nogen.

VIVUS.DK KAN HJÆLPE

Mangler du lige det sidste til ferien? Så kan VIVUS.DK måske hjælpe. Som ny kunde hos os kan du låne op til 6.000 kr. Og så får du 50% rabat på renten i op til 30 dage!
Hvis du allerede er kunde hos os, ja, så kan du låne op til 12.000 kr.
Vi udbetaler som altid pengene med det samme, hele året rundt! Også i sommerferien.  Ansøg her.

Måske vil du også kunne lide...