overtræk på kontoen

Brugt mere end du havde? Se hvad der sker, når du har overtræk på kontoen

Overtræk er mere normalt end du tror. Langt de fleste mennesker har prøvet at have minus på kontoen. Det er dog ikke de fleste mennesker, der har overtræk hver måned og heller ikke altid større beløb.

 

Hvad vil det sige at have overtræk?

For lige at få det på det rene, så er overtræk, når du har brugt flere penge, end du havde på din konto. Det kan være 1 kr., 100 kr., 1.000 kr. eller meget mere end det. Alle beløb tæller med.

Når man har kreditkort som Visa/Dankort, Mastercard osv., så kan man hæve over på kortet. Det kan man uanset, om man har en aftale med sin bank om eksempelvis en kassekredit eller ej.

Har du ikke en kassekredit tilknyttet din konto, så har banken ret til at tage pengene fra en anden konto.
Lad os sige, at du har en lønkonto med et kreditkort tilknyttet og en opsparingskonto. Hvis du bruger mere, end hvad du har på din lønkonto, og får et overtræk på eksempelvis 1.000 kr., så tager banken de 1.000 kr. fra din opsparing og dækker dit minus på lønkontoen.

Men hvad så, når man ikke har andre konti med penge på? Hvad hvis man ikke har nogen aftaler med banken? Lad os kigge på sagen…

 

Jeg har overtræk, så hvad sker der nu?

Vi har allerede talt om, hvad der sker, hvis du har andre konti med penge stående. Så tager banken dem derfra.
Så lad os tale om, hvad der sker, hvis du ikke har andre midler.

Ikke-bevilget overtræk
Har du overtræk, ikke andre penge og ikke en aftale med din bank, så har du det, der hedder et ikke-bevilget overtæk. Altså et overtræk, du ikke har fået lov til at have.

I en sådan situation vil banken reagere. Du har brugt penge, som ikke er dine, og dem vil de selvfølgelig have tilbage. Derfor vil du typisk modtage rykkere. Sådan en har typisk et rykkergebyr på 100 kr. Det kan selvfølgelig variere fra bank til bank, og du kan ikke modtage mere end tre pr. gang, når du trækker over.

På den måde er dit overtræk faktisk gået hen og blevet en ubetalt regning. Ubetalte regninger kan du læse meget mere om her.

Der kan også være situationer, hvor du ikke med vilje får overtræk. For eksempel hvis lønnen ikke kommer, når den skal. Det rammer til tider mange mennesker på én gang, og det er banken godt klar over. Her har du som sådan ikke fået lov – men der er oftest forståelse for situationen.

Bevilget overtræk
Modsat det ikke-bevilgede overtræk, så har du her fået lov til for en kort periode at trække over på din konto. Det kan enten være i forbindelse med en kassekredit eller en anden aftale med din bank. Er du skarp til at holde øje med din økonomi, så kan du måske forudse, når der lige er to ting der overlapper, og ved at du lige den dag vil mangle 1.000 kr. før lønningsdag. Informerer du din bank om dette, plejer det at være okay.

Husk, at et bevilget overtræk godt kan koste et gebyr. Så når du taler med din bank, bør du huske at få dette oplyst først.

 

Hvad koster det mig at trække over?

Det er svært at skrive den præcise pris her, da det kan variere både fra, hvor længe du har overtræk, samt hvad banken har af regler og priser.

Det er vigtigt at huske, at et ikke-bevilget overtræk på din konto kan koste dig rykkergebyrer.
Gebyret for at få lavet et bevilget overtræk med banken kan dog variere. Det er typisk 200 kr. for et overtræk i under 2 måneder og 500+ kr. for et længerevarende overtræk. Hvis du vil vide den præcise pris, kan du spørge i banken eller tjekke priserne på deres hjemmeside.

Uanset om du har bevilget eller ikke-bevilget overtræk, så kommer der renter på. De plejer at være nogenlunde ens for begge slags overtræk men kan igen variere fra bank til bank. Gennemsnitligt er renterne på mellem 10 og 25%.

Er du i tvivl over de mange gebyrer, renter, priser og beregninger, så spørg din bank. Hvis du alligevel taler med dem om overtræk, kan du bede om den totale pris, før du står i situationen.

 

Hvordan kan jeg undgå det en anden gang?

Kort sagt: Få overblik og styr på din økonomi. Vid, hvad der kommer ind måned for måned, og hvornår og hvor meget du skal betale i regninger.

Men det er meget nemmere sagt end gjort. Det kan faktisk være rigtig svært!
Derfor har vi samlet 3 små råd, der kan hjælpe dig godt på vej:

  1. Lav et budget
    Prøv at kaste dig ud i et budget. Det kan hjælpe dig med at få et overblik over hele din økonomi. Tit kan det også give et indblik i, hvilke poster, du måske bruger for meget på.
    Hvis du har svært ved det eller ikke ved, hvor du skal starte, kan du søge hjælp fra mange gode apps og hjemmesider, hvor der er skabeloner til det.
    I øvrigt kan banken også hjælpe dig med at få lavet sådan et.
  2. Skift til hævekort
    Med hævekort (fx et Visa Electron) kan du ganske enkelt ikke hæve over. Så hvis du har svært ved at bevare overblikket over din konto og måske ikke altid lige har overblik over, hvor meget der er tilbage, så stopper hævekortet dig helt automatisk.Før i tiden kunne man kun bruge hævekort enkelte steder – men i dag godkendes de næsten overalt på lige fod med Dankort.
  3. Lav en opsparing
    Hver en øre tæller. Opret en separat konto, hvor du kan sætte lidt penge ind. Du kan enten vælge et fast beløb, som du sætter til at overføre automatisk hver måned, eller du kan selv styre det, når du synes, der er lidt til overs.
    Men husk: Hvis du får overtræk uden at have en aftale med banken, så snupper de altså pengene herfra.