Shopping på budget

Shopping på budget: Sådan får du mere for mindre

 

De fleste af os elsker mode, og vi elsker at se godt ud. Man føler sig bare bedre, når man ser godt ud. Men mode koster også rigtig mange penge, og det er noget rod, når man ikke har nogen.

Hvordan kan man være med på moden uden at vinde i lotto? Kan man overhovedet komme i nærheden af ens stilikoner, hvis man er på et budget?

Svaret er heldigvis et rungende ja, og ikke nok med det, så er der faktisk rigtig mange måder at gøre det på.

Læs med her og få 8 gode tips til, hvordan man laver shopping på budget så du kan være med på de nye trends uden at skulle tømme hele sparegrisen.


1) Get the look for less:

Du kender helt sikkert klassikeren fra modesites og -blade, nemlig ‘get the look for less’. Der fremvises altid sæsonens look direkte fra catwalken og så vises sammenlignende produkter fra high street butikkerne. Det kan være hele looks eller bestemte items, som fx en lang nederdel.

Det fungerer jo heldigvis sådan, at alle de velkendte budgetvenlige mærker som H&M eller Zara, altid følger med i de nyeste trends og straks producerer tøj, som ligner ret meget det fra catwalken.

På den måde kan man (næsten) altid finde tøj, der (næsten) ligner det fra de store modehuse. Hold øje med high-street butikkernes ‘efterligninger’ før du køber det dyreste.


2) Køb Secondhand:

Det behøver ikke være lig med mormors gamle nederdel, hvis man shopper secondhand. I dag er mulighederne mange for fed secondhand shopping. Udover den almindelige genbrugsbutik kan du også gå online og få rigtig mange fede modefund.

Hvis du tjekker sider og apps som Trendsales og Tradono, kan du nemt browse rundt og finde et helt nyt look for langt mindre end butikspriserne. Det gælder alle slags mærker, så det kan både være designer eller mere almindelige mærker.

Eksempel: En søgning alene på tasker, viser besparelser på store mærker på helt op til 75%. Det er rigtig mange penge at spare.
På Trendsales kan du fx få en Marc Jacobs taske til 1700,-, som normalt koster knap 4000,-
Det gælder i øvrigt også almindelige brands som Zara og H&M, hvor besparelserne også er på det niveau.

Det varierer selvfølgelig, hvor gamle tingene er og hvor brugte de er. Men du kan tit finde ret nye ting, som kun er brugt ganske få gange eller måske slet ikke!

En anden mulighed er selvfølgelig også at gå på de gode gammeldags loppemarkeder. I de store byer (Odense, Aarhus og København) er der flere og flere markeder på vej op, hvor der sælges tøj, sko og accessories som ikke allesammen er 30 år gamle. Her kan du helt sikkert finde sæson-items i fx bestemte farver eller bestemt materiale – en denimjakke eller lilla bluse.

Hvis du er vild med loppemarkeder og den slags er det et godt tip at holde øje på Facebook. Der annonceres langt de fleste – både de store, populære markeder, men også de små mere lokale. Tjek om der er grupper og events tæt på dig.

shopping på budget

3) Sælg det gamle

Vi kender allesammen det der med at have kommet til at lave et fejlkøb. Noget der måske ikke passer alligevel, ikke matcher resten eller man måske bare ikke får brugt. Så hænger det der på bøjlen i 100 år. Men flere og flere er begyndt at sælge sådanne ting videre, og endda til en ret god pris.

Som nævnt, kan det være en rigtig god idé at få sig nogle af de apps, hvor du nemt og hurtigt kan sætte ting til salg. Du tager bare billeder, af det du vil sælge, med din telefon, så udfylder du et par informationer og så er din annonce online. Så er det bare at vente og se, om der er nogle, der bider på krogen.

Hvis du er til det kan du også overveje at tage på et fysisk loppemarked.

Det er klart, at det varierer, hvad du kan få for tingene alt efter hvor gamle de er, standen de er i og hvilke mærker der er tale om. Men man kan også komme langt for lidt.

Du kan jo tænke på det sådan her: Hvis du har et shoppebudget på 1000,. Men sælger gamle ting for 500,- ja så kan du hæve dit samlede shoppebudget til 1500,-
Og hvem vil ikke gerne have ekstra at shoppe for.

Faktisk er der også tit folk der bytter – og så kan du helt uden at bruge en øre få noget nyt tøj op under neglene. Smart!

 

4) Hold øje med udsalg

Du kan faktisk nå at få det sidste sommer udsalg med, når efterårssæsonen starter. Lad os sige prikker bliver det nye store, så kan du måske stadig være heldig at finde en prikket bluse ovre på udsalgshylden. Det samme gælder selvfølgelig særlige farver, materialer osv.

Desuden er udsalg altid en god idé at kigge igennem for at finde dit it-item. Måske et par rigtig gode jeans eller en specielt fed jakke, som kan løfte hele dit outfit og holde det stilet (næsten) uanset hvad resten er.

Et godt tip er i øvrigt at købe alle dine basis ting på udsalg. Det er fx. Basic toppe, almindelige t-shirts, undertøj osv. Hvis du sparer på den front kan der være mere råd til de mærketing, du drømmer om.

Er du til pynt og fede accessories kan det helt sikkert også være noget værd at holde øje med udsalg på smykker. For det første kan der være meget at spare, men en anden fordel er også, at smykker tit ikke skifter trend og tendens helt ligeså hurtigt. Så du kan sagtens finde nogle fede, trendy it-items, selvom de officielt er fra sidste sæson.

udsalg i butikkerne

5) Do It Yourself


Hvis du er lidt kreativ, kan du nå rigtig langt for ganske få penge. Det er klart, at hvis du kan sy selv kan du få hele outfits, men man behøver slet ikke gøre så meget. Nogle gange kan enkelte items gøre det hele.

Du kan nemt lave ting som hårbånd, øreringe eller armbånd og de kan være med til at ændre hele looket. Det gode ved at gøre tingene selv er jo også, at du kan få dem lige præcis som du vil – og det er kun dig, der har sådan en. Win win.

Hvis du mangler inspiration så start på modesiderne og gå derfra til sider som pinterest, nifty eller etsy, hvor der virkelig er inspiration og guides til, hvordan man laver tingene selv. Tjek selvfølgelig også youtube, hvor der er videoer fra hundredvis af kreative mennesker. Så kan I følges ad trin for trin.

Hurtigt eksempel på DIY mode:
Køb et par billige slippers, lim og to stykker fake pels. Så limer du pelsen på og du har de fedeste pels slippers! In og top billigt at lave selv.

 

6) Køb i udlandet

Vi lever i et dyrt land. Det er næsten lige meget, hvor vi rejser hen, så er tingene meget billigere. Hvis der er noget bestemt, du virkelig ønsker dig, så tjek, hvad det koster, der hvor du skal hen. Der er tit mange penge og spare!

Eksempelvis koster et par klassiske Nike Air Max 1150DKK i Danmark, 1000DKK i Sverige, 820DKK i England eller 700DKK i USA.

Er du ikke så heldig, at du skal ud og rejse så kender du måske en der skal. Måske er der ikke plads til sko i kufferten, men måske du kan få lokket et par solbriller eller andre små ting dem hjem.

veninder shopper på budget

7) Byt

Byt til nyt. Vi har snakket lidt om de online secondhand sites, hvor der tit er interesse i at bytte. Men det er faktisk også en hel ting, at man har bytte-tøj-aftener. Hold en bytte aften og inviter dine veninder – alle tager gamle ting og sager med og så kan I bytte mellem hinanden.

Det gode ved et sådan arrangement er, at hvis man ikke lige fandt noget, så har man stadig haft en hyggelig aften med veninderne og helt sikkert fået nogle gode snakke om, hvad man søger, hvad man skal gå efter og måske nogle gode grin over, hvad man IKKE skal gå med.


8) The one

En enkelt ting kan ændre hele dit outfit. Vi kender det allesammen – lige den der detaljer, som gør hele looket.

Hvis du skal ud og have nyt, så overvej at gå efter the one. En ting, som du kan have længe og som gør du altid føler dit look er skarpt. Det er altså ikke bare en  t-shirt men nærmere en taske, et par sko, en jakke, en blazer eller måske endda en hat.

Det går ud på at finde et item, som kan bruges ofte og som kan fungere som et statement.

T-shirts kan som sådan sagtens være statement, men dem har du på 1-2 gange, så skal de til vask. Du får altså mere ud af det, hvis du vælger noget, som kan bruges alle dage, hvis det var det du havde lyst til.