Cookies er nødvendige for at få VIVUS.DK til at fungere, så du kan få en god oplevelse. Klik OK for at fjerne beskeden og fortsætte.

Hvad er en hovedstol?

Er du klar til at blive lidt klogere på økonomiske begreber, som du normalt forsøger at styre udenom for at undgå grå hår? Har du lyst til at lære mere om provenu, renter og gebyrer? Så er du kommet til det helt rette sted.

Før du går ud og låner penge, er det en god ide at sætte dig ind i ord som hovedstol, provenu osv. Så du ikke risikerer at ende i en situation, hvor du føler, der bliver talt henover hovedet på dig. Og så du ikke ender med at være i tvivl om, hvad det er for en aftale, du egentlig har indgået.

Normalt kan hardcore økonomiske begreber få de fleste til at stå af, men her vil vi forsøge at kaste lys over de lidt mere simple begreber. Måske har du hørt om, at man har en hovedstol, når man låner penge. Men ved du egentlig, hvad det vil sige? Det er blandt andet det, vi skal forsøge at nærme os her. Så lav en kop kaffe og læs med, hvis du har mod på at sætte dig ind i nogle økonomiske begreber uden, at det bliver alt for langhåret og støvet.


... Og hvordan er det nu lige, det fungerer hos VIVUS.DK?

Udregning af hovedstol

Når man har et lån eller en kredit, har man også en hovedstol. Helt generelt kan hovedstolen betegnes som det lånte beløb uden omkostninger i form af renter og gebyrer. Hvis du eksempelvis låner 4000 kr. hos VIVUS.DK, er 4000 kr. din hovedstol. Forhøjer du kreditten med 2000 kr. yderligere, har du nu en hovedstol på 6000 kr.

Første gang du låner hos os, tilbyder vi tilmeld 50 % rabat på renten i op til 30 dage og et lånebeløb på 6.000 kr. – På den måde kan du nemt afprøve vores kredit med færre omkostninger. Er det ikke første gang, du låner hos os, kan du låne helt op til 12.000 kr.

Hos VIVUS.DK er der ingen ekstra gebyrer. Det vil sige, at der ikke er nogle stiftelsesomkostninger for kreditten, ligesom du heller ikke skal stille sikkerhed for kreditten. Vi blander os heller i, hvad du bruger pengene på, så om det er for at dække en uforudset regning eller for at købe en festivalbillet – det er helt op til dig selv.

  • fast

    Få pengene med det samme

    Vi udbetaler til din konto hele døgnet rundt, året rundt, uanset hvilken bank du bruger

  • Vector Smart Object2

    Første gang får du 50% rabat i op til 30 dage

    Kort sagt: Lån op til 6.000 kr. og få halv pris på renten den første måned

  • Fuld kontrol

    Hold let styr på din kreditaftale med din egen VIVUS.DK-profil.

  • Vector Smart Object1

    Få svar på ét minut

    Alt, hvad du behøver, er dit NemID.

Hvad består hovedstolen af?

Siger begrebet låneprovenu dig noget? Det skal du ikke være ked af. Det kan være lidt af en jungle at skulle navigere i alle de forskellige begreber, der er forbundet med at låne penge. Kort og godt dækker låneprovenuet over det konkrete beløb, du modtager fra kreditoren. Man kan bruge huskøb som eksempel: Her vil hovedstolen som oftest være højere end selve låneprovenuet, fordi der er omkostninger forbundet med optagelse af boliglånet. Der kan eksempelvis være tale om stiftelsesomkostninger og kurstab.

I forbindelse med en kredit, du optager hos VIVUS.DK, er der dog som skrevet i ovenstående afsnit ikke nogle ekstra omkostninger ud over renten, som du endda får 50 % rabat på, hvis du er førstegangslåner. Med andre ord er provenuet altså det samme som hovedstolen i dette tilfælde. Når du låner penge hos VIVUS.DK, vælger du en betalingsdato, og på denne dato skal hovedstolen (det lånte beløb) betales tilbage sammen med renterne. Hvis ikke det kan lade sig gøre for dig, har du dog mulighed for at betale en rentebetaling for at få rykket betalingsdatoen med 30 dage. I samme ombæring kan du betale et ekstra beløb ind sammen med rentebetalingen, som så vil blive afdraget på hovedstolen. På den måde kan du mindske din hovedstol samtidigt med, at du opretholder din kreditaftale.

Hovedstolen vil altid være den samme – også selvom du har et lån, du afdrager på. Dog er det vigtigt at understrege, at vi hos VIVUS.DK ikke tilbyder afdragsordninger som en tilbagebetalingsmulighed. Man kan derfor ikke bruge hovedstolen som pejlemærke for, hvor meget man mangler at betale, da denne, som vi jo nu har lært, ikke inkluderer omkostninger for lånet.

Hvis man vil kigge på, hvad man mangler at betale tilbage, kan man snakke om sin restgæld. Restgælden er et dækkende begreb for det fulde udestående – det vil altså sige det beløb, der mangler at blive betalt, før lånet kan lukkes. Man kan sige, at hovedstolen er et udtryk for, hvad der i sidste ende skal være afdraget, før et lån kan betragtes som betalt fuldt tilbage og dermed lukket.

Hovedstolens påvirkning på rentebeløbet

Hovedstolen påvirker rentebetalingen. Det gør den, fordi rentebetalingen falder, hvis hovedstolen falder. For at gøre det konkret: Lad os sige, du har lånt 4000 kr. Her vil du have en rentebetaling på 800 kr., eftersom renten hos os udgør 20% af hovedstolen. I stedet for blot at betale de 800 kr., du skal, betaler du 1800 kr. Det vil altså sige, du betaler 1000 kr. af på hovedstolen. Du har nu en hovedstol på 3000 kr. Det påvirker rentebetalingen, som nu vil være faldet til 600 kr. Dette bliver så det beløb, du skal betale ved næste betalingsdato, hvis du igen vil have rykket din betalingsdato med 30 dage. Hvis du ikke vil have rykket betalingsdatoen yderligere, vil renten også være lavere, da både rentebetalingen og renten er påvirket af hovedstolen.

Hos VIVUS.DK er der både renten og rentebetalingen at tage højde for. Det er dog ikke at forveksle med hinanden. Renten er det beløb, du betaler for at låne pengene, og rentebetalingen er det beløb, du betaler for at dække renteomkostningerne for 30 dage – altså med andre ord for at udskyde din betalingsdato.

Før du godkender en kredit hos os, kan du også se omkostningerne på låneberegneren, som du finder på hjemmesiden. Her fremgår det, hvad din rentebetaling lyder på, og hvad renten lyder på. Vælger du en kreditperiode på 30 dage, vil rentebetalingen lyde på præcis samme beløb som renten. Vælger du en kortere kreditperiode, vil renten være lavere, da rentebetalingen altid beregnes ud fra hovedstolen, hvorimod renten er afhængig af det antal dage, du har kreditten. Altså: Hovedstolen er dit lånebeløb, rentebetalingen kommer an på hovestolen og renten afhænger af, hvor mange dage du vælger at have din kredit.

Vælger du eksempelvis at låne 2000 kr. i fem dage, men finder ud af, at du alligevel ikke har mulighed for at indfri kreditten efter de fem dage, så vil rentebetalingen være højere end renten. Det kan selvfølgeligt virke voldsomt at skulle betale 400 kr. for at have lånt 2000 kr. i fem dage, men sådan forholder det sig heller ikke. Du betaler nemlig de 400 kr. for de 30 ekstra dage, du har kreditten. Hvis du så vælger at indfri kreditten på næste betalingsdato, så betaler du kun renten for de fem dage, du lagde ud med at vælge som kreditperiode. Det vil altså sige, at renten forbundet med den fulde tilbagebetaling vil være lavere end rentebetalingen. På den måde er det rimeligt og retfærdigt, eftersom du udelukkende betaler renter for det antal dage, du har kreditten.

Hovedstolens påvirkning på gebyrer

hovedstol

Som tidligere nævnt er der ikke nogle ekstragebyrer forbundet med at oprette en kredit hos VIVUS.DK. Det er blandt andet det, der er med til at sikre vores høje grad af gennemsigtighed og gennemskuelighed, som vi altid efterstræber at opretholde. Derfor er der ikke nogle gebyrer, der påvirker hovedstolen i forbindelse med en kredit, du opretter hos os. Dog kan det alligevel være meget godt at sætte sig ind i, hvilke omkostninger der kan være tale om, når man låner penge. Man kan for eksempel støde på begrebet stiftelsesprovision, som udgør en procentsats af hovedstolen. Dette kan være aktuelt i forbindelse med et boliglån. Hvis vi antager, at der er en stiftelsesprovision på 2%, og man har lånt 200.000 kr., så resulterer det altså i 4000 kr. i stiftelsesprovision til banken. Du kan også komme ud for, at en kreditor kræver et etableringsgebyr. Et etableringsgebyr kommer på i forbindelse med oprettelsen af et lån. Det er så at sige penge, du betaler for at få lov til at låne.

Samtidigt skal man huske, at der faktisk er er en fordel ved at betale renter: De er nemlig fradragsberettigede i modsætning til gebyrer, som ikke er. Alle de renter, du betaler til VIVUS.DK, bliver automatisk indberettet til SKAT, så du er sikker på at få de korrekte fradrag uden, at det på nogen som helst måde er noget, du skal bekymre dig om. Det er fordelen ved udelukkende at arbejde med renter og ingen gebyrer – renterne kommer også dig til gode. Det skal dog ikke forstås på den måde, at du får pengene udbetalt til marts i forbindelse med din årsopgørelse, men det betyder, at du får et højere fradrag, hvilket kort sagt betyder, at du har flere pengene mellem hænderne hver måned. Hvis du har betalt renter til os, vil beløbet fremgå på din årsopgørelse. Her vil du altså kunne se det indberettede beløb, hvilket gør det nemt og enkelt for dig at få et overblik.

Overvejelser i forhold til hovedstolen

Det er nok ikke nødvendigt at nævne, men nu gør vi det alligevel for en sikkerheds skyld: Lad være med at låne flere penge, end du har brug for. Jo mere du låner, jo højere vil renteomkostningerne selvfølgeligt være. Så hellere starte ud med at låne lige præcis det beløb, du skal bruge. Hvis det viser sig, at det ikke rækker, så har du mulighed for at forhøje din kredit – dog forudsætter det selvfølgeligt, at du ikke allerede har lånt op til din kreditgrænse. Derfor anbefaler vi også, at du overvejer nøje, hvad du skal bruge pengene på, og om det er nødvendigt at låne til formålet. Hvis du efter at have gjort dig nogle overvejelser kommer frem til, at det er nødvendigt med en kredit, så er næste skridt at finde ud af, hvor meget du har brug for at låne, så du ikke skyder over mål og kommer til at betale mere end højst nødvendigt.

Med vores introduktionstilbud om at låne med 50 % rabat første gang i op til 30 dage, har du mulighed for at prøve produktet billigere af, end det koster normalt, nemlig halv pris. Man kan hurtigt blive fristet af at låne hurtige penge, og i farten tænker man måske ikke så meget over, at de på et tidspunkt skal betales tilbage. Det kan blive en dyr affære, hvis ikke man har gjort sig nogle tanker omkring det. Det er derfor, det er så vigtigt at tænke over din hovedstol, for det er ud fra denne, de fleste af låneomkostningerne beregnes i langt de fleste tilfælde. Der er jo ingen grund til, at du betaler mere end absolut nødvendigt. Det bedste råd, vi kan give dig er at vurdere dit eget behov og samtidigt lade være med at lade dig friste til at låne mere end lige præcis til det, du skal bruge pengene på. Hos VIVUS.DK har vi derudover en max-grænse på 12.000 kr., som er det højeste beløb, du har mulighed for at ansøge om.

Din lånegrænse stiger løbende i takt med, at du viser ansvarlighed i forbindelse med tilbagebetalingen. Derfor har du ikke mulighed for at ansøge om mere end 6000 kr. på den første kredit. Det betyder, at du kan låne mere, når du har været kunde os før. Nemlig op til 12.000 kr., som jo er vores max-grænse.

Dog er det vigtigt at huske på, at du ikke er garanteret at blive godkendt til en kredit hos os. Der vil altid være en risiko for at blive afvist, hvilket hænger sammen med vores ansvarlige lånepolitik. Som lånevirksomhed er det vigtigt for os, at du ikke låner penge, du ikke har nogen forudsætning for at kunne betale tilbage. Der er derfor en række forskellige parametre, der skal opfyldes, før det er muligt for dig at blive godkendt til en kredit hos os.

Kreditbeløb 6000,- Løbetid 12 mdr. Samlede kreditomk. 7908,- Mdl. maxydelse 1716,- Samlet tilbagebetaling 13908,- ÅOP 816,67% Debitorrente/årligt fast: 243,3%. 14 dages fortrydelsesret på kreditaftalen. Alder 20+.

Sidder du tilbage med spørgsmål?

Nu har vi gennemgået nogle af de mest basale økonomiske begreber, så nu er du klar til at bevæge dig ud på lånemarkedet på egen hånd. Der er selvfølgeligt stadigt masser af begreber og udtryk, som det er en god ide at gøre dig bekendt med, hvis du skal låne penge, men nu skulle det allermest basale gerne være nogenlunde på plads.

Har du ubesvarede spørgsmål, eller noget du synes stadig er uklart? Så tøv endeligt ikke med at kontakte Kundeservice på telefon: 78 77 20 68 eller på mail: info@vivus.dk. Kundeservice har åbent alle hverdage mellem 08.00-16.00

6000
kr.
100 kr.
12.000 kr.
Første betalingsdato d.
Du har 30 dage til din næste betaling
19.
September 2019
Vælg ny dato
Ny kunde
Eksisterende kunde
Første rentebetaling
50% rabat i 30 dage som ny kunde
1.200 kr.
600 kr.
Rentebetaling efter første betalingsdato
1.200 kr.
Fuld tilbagebetaling
med din 50% rabat som ny kunde
7.200 kr.
6.600 kr.

Kreditaftalen har ingen fast løbetid

Priseksempel ved 12 måneders afvikling
Eksemplet er udregnet ud fra det nye lånebeløb og fra 12 lige store månedlige betalinger af hovedstolen
Samlet kreditbeløb6.000 kr.,Samlede kreditomkostninger7.908,34 kr.,Samlede tilbagebetalingsbeløb13.908,34 kr.,Min/max månedlig ydelse601,39 kr. / 1.716,67 kr.,Debitorrente (årlig fast)243,3 %,ÅOP816,67 %