Lånevilkår op til 75000,- 

Print

LÅNEVILKÅR FOR VIVUS

  1. INFORMATION OM LÅNGIVER OG DE OVERORDNEDE BETINGELSER FOR LÅN

1.1 VIVUS.DK ApS, CVR-nummer 32557864, ("Långiver") er et dansk anpartsselskab, som bl.a. udbyder produktet VIVUS ("VIVUS "), hvorved Långiver bevilger lån til enhver forbruger, som (a) er mindst 20 år, (b) har et dansk CPRnummer, (c) har en folkeregisteradresse i Danmark, (d) har et gyldigt NemID, (e) har en aktiv e-mailadresse, som benyttes af vedkommende, (f) har et dansk telefonnummer, som benyttes af vedkommende, (g) har en dansk bankkonto, som tilhører vedkommende, (h) har et gyldigt betalingskort som tilmeldes på hjemmesiden til automatisk betaling, og (i)af Långiver vurderes kreditværdig som nærmere beskrevet i afsnit 2 nedenfor (herefter en ”Kunde”).

1.2 Långiver opererer som udgangspunkt digitalt og hele låneansøgnings-, kreditvurderings- og godkendelsesprocessen fungerer digitalt og automatisk via VIVUS-hjemmesiden. VIVUS-hjemmesiden tilhører 4F Sales, Inc. ("4F Sales"), 18851 NE 29th Avenue, Suite 410, Miami, FL 33180, som er et 4finance Group-selskab, der er koncernforbundet til Långiver, der leverer visse tjenesteydelser på vegne af Långiver i forbindelse med Kundens låneansøgning. Kundens indledende samtykke gives og låneansøgning underskrives digitalt ved brug af digital signatur (NemID). Der dannes i den forbindelse en unik profil for hver Kunde. Alle efterfølgende samtykker fra Kunden gives digitalt ved anvendelse af godkendelses-klik på VIVUS-hjemmesiden, hvilket verificeres ved kundeidentifikation via kundens unikke profil. På VIVUS-hjemmesiden under fanebladet "Min profil" kan Kunden til enhver tid tilgå oplysninger om det til Kunden bevilgede lån, herunder samlede lånebeløb, betalinger, næste betalingsdato, fuld tilbagebetaling m.v. Derudover kan Kunden under "Min profil" foretage betalinger og downloade Låneaftalen (som defineret i afsnit 3.2) og disse lånevilkår.

1.3 Långiver har SSL-certificering udstedt af DigiCert Inc., hvilket betyder, at al data, som Långiver henholdsvis 4F Sales modtager online, krypteres og behandles sikkert efter TLS krypteringsprotokoller.

1.4 Långiver er en virksomhed underlagt Finanstilsynets tilsyn under Lov om forbrugslånsvirksomheder.

  1. KREDITVURDERING OG KUNDENS INFORMATIONSFORPLIGTELSE

2.1 Som betingelse for at kunne ansøge om lån hos Långiver skal Kunden afgive en række oplysninger til Långiver og give samtykke til, at Långiver eller 4F Sales på vegne af Långiver kan indhente yderligere oplysninger om Kunden bl.a. via Kundens bank, SKAT, KreditStatus, skyldnerregistre, Debitor Registret m.v., således at Långiver inden Låneaftalens indgåelse kan vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger.

2.2 Ved kreditvurderingen, som foretages af 4F Sales på vegne af Långiver, tages der højde for Kundens individuelle forhold, herunder særligt Kundens månedlige rådighedsbeløb efter faste udgifter (så som forventede månedlige udgifter til bolig og øvrige omkostninger) samt Kundens lånehistorik hos Långiver. Kreditvurderingen foretages endvidere på fuldt objektivt grundlag.

2.3 Kunden er forpligtet til at oplyse Långiver om væsentlige ændringer i de oplysninger, som lå til grund for Långivers kreditvurdering. Misligholdelse af denne forpligtelse vil være at anse for Kundens væsentlige misligholdelse af Låneaftalen, som giver Långiver mulighed for at ophæve Låneaftalen. Kunden er endvidere forpligtet til at oplyse Långiver om ændringer i Kundens navn, adresse, CPR-nr., e-mailadresse, telefonnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt for Långiver at kontakte Kunden.

2.4 Kunden er indforstået med, at det af Långiver bevilgede lån er baseret på og sker under forudsætning af korrektheden af de oplysninger, som Kunden giver. Hvis Kundens oplysninger er fejlagtige eller misvisende, eller hvis Kunden har undladt at give relevante oplysninger i forbindelse med indgåelsen af Låneaftalen, vil dette blive anset for en misligholdelse af lånet, som berettiger Långiver til at ophæve Låneaftalen og kræve hele lånebeløbet, inkl. renter og omkostninger (herunder gebyrer) tilbagebetalt med øjeblikkelig virkning, jf. klausul 13 i Låneaftalen.

  1. INDGÅELSE OG ÆNDRING AF LÅNEAFTALE

3.1 For at Kunden kan ansøge om et lån fra Långiver, skal Kunden som et led i låneansøgningsprocessen på VIVUS-hjemmesiden (a) indtaste de oplysninger, der er nødvendige, for at Långiver gennem 4F Sales kan foretage sin kreditvurdering, og (b) give samtykke til, at Långiver henholdsvis 4F Sales på vegne af Långiver fra eksterne kilder kan indhente, videregive og anvende yderligere oplysninger om Kunden til brug for kreditvurderingen.

3.2 Som et led i låneansøgningsprocessen på VIVUS-hjemmesiden vil Kunden ansøge om og dermed give Långiver et juridisk bindende tilbud ("Tilbuddet") om at yde Kunden et lån med et lånebeløb og på de vilkår og betingelser, der fremgår af (a) den låneaftale, som er fremlagt for og godkendt af Kunden som led i låneansøgningsprocessen ("Låneaftalen"), og af (b) disse lånevilkår.

3.3 Baseret på det lånebeløb, som Kunden ved Tilbuddet har ansøgt om, på den ene side og den kreditvurdering, der er foretaget, jf. afsnit 2, på den anden side, vil Långiver bevilge et lån med et lånebeløb (det "Samlede Skyldige Beløb") - der til enhver tid skyldes (eksklusive påløbne renter og omkostninger (inkl. gebyrer)) - som er lig med det ansøgte lånebeløb eller det lavere beløb, som kreditvurderingen måtte berettige Kunden til ("Lånebeløbet").

3.4 En Kunde kan aldrig ansøge om et Lånebeløb, der er lavere end DKK 13.000. Ved ansøgning om efterfølgende lånkan en Kunde maksimalt bevilges et Lånebeløb på op til DKK 75.000. Kunden ansøger om et Lånebeløb inden for detteinterval.

3.5 Når den automatiske kreditvurdering er foretaget, vil Kunden få en af følgende meddelelser fra Långiver:

a) Meddelelse om accept af Tilbuddet, for så vidt angår det ansøgte Lånebeløb, i hvilket tilfælde Låneaftalen automatisk anses for indgået mellem Långiver og Kunden. Kun det ansøgte Lånebeløb vil blive udbetalt til Kunden. Uden ugrundet ophold efter indgåelse af Låneaftalen vil der til den af Kunden oplyste e-mailadresse blive fremsendt en kopi af den endelige Låneaftale, der specificerer det Samlede Skyldige Beløb og Lånebeløbet (pr. datoen for indgåelse af Låneaftalen).

b) Anmodning om Kundens accept af Långivers tilbud om et lavere Lånebeløb end det ansøgte Lånebeløb. Hvis Kunden godkender det nye lavere Lånebeløb, anses Låneaftalen automatisk for indgået mellem Långiver og Kunden. Det lavere Lånebeløb, der er godkendt af Kunden, vil blive udbetalt til Kunden. Uden ugrundet ophold efter indgåelse af Låneaftalen vil der til den af Kunden oplyste e-mailadresse blive fremsendt en kopi af den endelige Låneaftale, der specificerer det Samlede Skyldige Beløb og Lånebeløbet (pr. datoen for indgåelse af Låneaftalen).

c) Meddelelse om afvisning af Tilbuddet, i hvilket tilfælde Tilbuddet bortfalder.

3.6 Disse lånevilkår danner sammen med Låneaftalen rammen for aftaleforholdet mellem Kunden og Långiver. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Låneaftalen og disse lånevilkår skal førstnævnte have forrang.

3.7 Långiver er til enhver tid berettiget til ensidigt at foretage ændringer i disse lånevilkår med tre (3) måneders varsel til Kunden og i overensstemmelse med dansk rets til enhver tid gældende regler.

  1. NYE LÅN

4.1 Kunden kan ikke have flere sideløbende lån.

4.2 Anmodning fra Kunden om et nyt lån sker via fanebladet "Min profil" på VIVUS-hjemmesiden og forudsætter fuld indfrielse af den seneste lån (dvs. det Samlede Skyldige Beløb med tillæg af påløbne renter og omkostninger, herunder andre gebyrer end etableringsgebyret). En anmodning om og accept af et nyt lån skal betragtes som et selvstændigt lån og et nyt aftaleforhold mellem Kunden og Långiver, og en ny låneaftale underlagt disse lånevilkår vil derfor blive genereret og accepteret af parterne.

4.3 Kunden kan anmode om ændring af Lånebeløbet som angivet i Låneaftalens klausul 3. En anmodning om og accept af et nyt lån i forbindelse med en forhøjelse af Lånebeløbet skal betragtes som et selvstændigt lån og et nyt aftaleforhold mellem Kunden og Långiver, og en ny låneaftale underlagt disse lånevilkår vil derfor blive genereret og accepteret af parterne i forbindelse med forhøjelsen. Som led i indgåelsen af den nye låneaftale vil Kunden fuldt ud indfri det Samlede Skyldige Beløb med påløbne renter og omkostninger (herunder gebyrer) i henhold til den gældende Låneaftale - hvilket som angivet i Låneaftalens klausul 4.4 automatisk resulterer i Låneaftalens ophør - hvorefter Kunden vil have et nyt lån med tilhørende nyt lånebeløb i henhold til den nye låneaftale.

  1. UDBETALING OG TILBAGEBETALING AF LÅNEBELØBET

5.1 Udbetaling Lånebeløbet udbetales til Kundens NemKonto eller til den bankkonto, som Kunden har angivet i ansøgningen. Bankkontoen skal, som anført i afsnit 1.1, være en dansk bankkonto, som tilhører Kunden. Långiver udbetaler Lånebeløbet senest 7 dage efter Låneaftalens indgåelse. Der tages forbehold for systemnedbrud hos bankerne og/eller Långiver.

5.2 Tilbagebetaling Det Samlede Skyldige Beløb med tillæg af påløbne renter og omkostninger (herunder gebyrer tilbagebetales med faste månedlige ydelser i henhold til ydelsesoversigten i Låneaftalens klausul 10. Kunden har - når som helst - ret til helt eller delvist at indfri eller afdrage på sit lån i overensstemmelse med Låneaftalens klausul 9. Betaling af de aftalte månedlige ydelser samt indfrielse af lånet skal ske ved en af nedenstående betalingsmuligheder. Alle indbetalinger på lånet nedskrives i overensstemmelse med Låneaftalens klausul 7.3, 7.4 henholdsvis klausul 9.

5.3 Betalingsmuligheder

5.3.1 Betaling af faste månedlige ydelser

5.3.1.1 Ved Kundens godkendelse af Låneaftalen godkender Kunden, at den aftalte månedlige ydelse i henhold til Låneaftalen betales ved automatisk kortbetaling i overensstemmelse med Låneaftalens klausul 8.

5.3.1.2 Kunden er forpligtet til at have et gyldigt betalingskort tilmeldt automatisk betaling. Ved indgåelse af aftalen om automatisk kortbetaling skal Kunden således tilmelde et gyldigt betalingskort på VIVUS-hjemmesiden. Ved udskiftning af betalingskort under den løbende aftale om automatisk betaling skal Kunden straks tilmelde et andet gyldigt betalingskort til automatisk betaling på Kundens VIVUS-profil.

5.3.1.3 Der er mulighed for at benytte følgende betalingskort hos VIVUS: Dankort, VISA, Mastercard, American Express, Maestro og JCB.

5.3.2 Andre betalinger Kunden kan foretage andre betalinger til Långiver i forbindelse med lånet end den aftalte månedlige ydelse (se ovenfor), herunder betaling af eventuel morarente eller andre omkostninger (herunder gebyrer) samt hel eller delvis førtidig indfrielse af lånet, ved enten (a) bankoverførsel eller (b) kortbetaling.

5.3.2.1 Bankoverførsel Ved bankoverførsel skal CPR-nummer (alternativt lånenummer) angives som betalingsinfo i beskedfeltet ved overførsel via netbank. Tilbagebetalingsinformationerne ved bankoverførsel vil til enhver tid fremgå af Kundens VIVUS-profil.

5.3.2.2 Kortbetaling Der er mulighed for at benytte følgende betalingskort hos VIVUS: Dankort, VISA, Mastercard, American Express, Maestro og JCB. Muligheden for betaling med betalingskort udnyttes fra Kundens VIVUS-profil. I tilfælde af betaling med betalingskort har Långiver ret til at opbevare betalingskortoplysningerne hos DIBS Payment Service A/S og Worldpay Limited.

5.4 Annullerede og tilbagetrukne betalinger

5.4.1 Betalinger foretaget af Kunden, som senere annulleres eller trækkes tilbage, anses aldrig for foretaget af Kunden. Långiver er herefter berettiget til at tilskrive renter og omkostninger i henhold til Låneaftalen, således at Långiver stilles, som om betalingerne aldrig var foretaget.

5.4.2 Kundens betalingsforpligtelse i henhold til Låneaftalen anses først for opfyldt, når betalingen er krediteret Långivers konto i overensstemmelse med Låneaftalen og disse lånevilkår.

5.5 Tilbagebetaling af indbetalte, overskydende beløb

5.5.1 Hvis Kunden i forbindelse med indfrielse af sit lån (dvs. det Samlede Skyldige Beløb med påløbne renter og omkostninger, herunder gebyrer) indbetaler et højere beløb til Långiver end det beløb, som fuldt indfrier lånet ("Overskydende Beløb"), opkræver Långiver et gebyr på DKK 50 for tilbagebetaling af det Overskydende Beløb til dækning af Långivers omkostninger forbundet med en sådan tilbagebetaling.

5.5.2 Gebyret fratrækkes det Overskydende Beløb forud for tilbagebetaling til Kunden. Der sker således kun tilbagebetaling til Kunden af den del af det Overskydende Beløb, som overstiger DKK 50.

  1. OVERDRAGELSE TIL TREDJEMAND

6.1 Långiver forbeholder sig ret til helt eller delvist at overdrage eller pantsætte sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Låneaftalen til tredjemand ("Erhverver") eller autorisere en tredjemand til at opfylde Långivers forpligtelser i henhold til Låneaftalen.

6.2 Hvis Långiver overdrager sit tilgodehavende og tilhørende rettigheder i henhold til Låneaftalen til Erhverver vil Kunden modtage skriftlig meddelelse (denunciation) i henhold til dansk rets almindelige regler herom, og derudover forbeholder Långiver sig ret til (i) fortsat at administrere Erhververs rettigheder under Låneaftalen som låneadministrator og/eller (ii) bistå Erhverver med inddrivelse af Erhververs fordringer (inkasso) forudsat at Långiver forinden opnår inkassoautorisation i henhold til dansk rets regler herom.

6.3 Kunden er ikke uden forudgående accept fra Långiver berettiget til at overdrage sine rettigheder eller forpligtelser i henhold til Låneaftalen til tredjemand.

  1. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

7.1 Ved ansøgning om lån hos Långiver oprettes Kunden i Långivers kundekartotek. Det oplyses i den forbindelse, at Långiver er dataansvarlig. Långiver registrerer Kundens navn, e-mailadresse, postadresse, CPR-nummer, telefonnummer, konto- og kreditoplysninger samt kreditkortoplysninger. Derudover indsamler og behandler Långiver henholdsvis 4F Sales på vegne af Långiver informationer til brug for vurdering af Kundens kreditværdighed, jf. afsnit 2. De indsamlede informationer bliver endvidere behandlet for, at Långiver kan opfylde sine forpligtelser til at forebygge og forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i henhold til hvidvaskloven og for at forbygge og forhindre svindel.

7.2 I tillæg hertil bliver de indsamlede informationer også behandlet for at sikre og forbedre kvaliteten af Långivers produkt samt til at udvikle nye produkter eller udnytte Långivers rettigheder i henhold til Låneaftalen eller disse lånevilkår.

7.3 Behandlingen af oplysningerne er nødvendige for opfyldelse af Låneaftalen.

7.4 For yderligere information om Långivers behandling af personoplysninger henviser vi til vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.vivus.dk/laanevilkaar/privatlivspolitik

  1. MARKEDSFØRING

8.1 Långiver indhenter særskilt samtykke til behandling af personoplysninger til markedsføringsformål, samt til at Långiver må kontakte Kunden via e-mail, SMS, telefon, sociale medier eller brev.

8.2 Kunden kan til enhver tid ændre sit samtykke til at modtage markedsføring under ”Min profil” på VIVUS-hjemmesiden.

  1. KOMMUNIKATION

9.1 Elektroniske beskeder eller dokumenter, der er sendt til Kunden via SMS, e-mail eller Kundens VIVUS-profil, vil blive anset for at være modtaget af Kunden. Kunden er forpligtet til straks at underrette Långiver pr. e-mail til info@VIVUS.DK om ændringer i Kundens adresse, e-mailadresse, telefonnummer eller andre oplysninger, der gør det muligt for Långiver at kontakte Kunden i henhold til afsnit 2.3.

9.2 Kunden er indforstået med, at Kunden ved underskrift af Låneaftalen giver sit udtrykkelige samtykke til, at Långiver og/eller dennes repræsentanter kan kontakte Kunden vedrørende forhold relateret alene til lånet via Kundens VIVUS-profil, e-mail, SMS, telefon, sociale medier eller brev.

  1. ANSVAR Långiver er ikke ansvarlig for tab, som skyldes nedbrud i og/eller manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelse af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er selskaber i 4finance Group eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne:

    • svigt i strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror, hærværk (herunder computervirus og -hacking),
    • strejke, arbejdsnedlæggelse, sympatistrejke, lockout, blokade eller lign., uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Långiver selv eller Långivers organisation, og uanset konfliktens årsag. Dette gælder også, når konflikten rammer dele af VIVUS eller Långivers leverandører, eller
    • andre omstændigheder, som er uden for Långivers kontrol.
  2. FORTROLIGHED

11.1 Långiver bekræfter, at enhver oplysning om Kunden og kundeforholdet er fortrolig og ikke må videregives til tredjemand uden Kundens forudgående skriftlige samtykke i henhold til afsnittene 7-8 om personoplysninger og markedsføring.

11.2 Uanset ovenstående er Långiver berettiget til at videregive oplysninger om Kunden og kundeforholdet til SKAT, Långivers revisorer, advokater, eksterne inkassovirksomheder og øvrige rådgivere samt til Erhververne og Erhververnes kontraktpartnere, såfremt oplysningerne behandles fortroligt, og videregivelsen af oplysningerne er nødvendig for den pågældendes opfyldelse af sine opgaver eller udnyttelse af sine rettigheder.

  1. LOVVALG OG VÆRNETING Enhver tvist, som vedrører eller udspringer af Låneaftalen og disse lånevilkår, skal afgøres ved de danske domstole og være underlagt dansk ret, bortset fra sådanne international privatretlige regler, der kan føre til anvendelsen af retsreglerne i en anden jurisdiktion end Danmark.

Version 6.0 af 23/06 2020